Fakta om UV-stråling

Sollys - hvad er det egentligt?
Solen giver os lys - det kender vi alle til - lys er bl.a. liv og energi. Men udover lys giver det elektromagnetiske bølgeområde også energi, som vi ikke kan se med det blotte øje. Det giver infrarød og UV bestråling. Den infrarøde bestråling (IR), som vi opfatter som varme, har længere bølgelængde end lyset. Og den ultraviolette bestråling (-eller UV lyset) har kortere bølgelængde end lyset. UV lyset deles op i tre grupper:

UV-A - UV-B - UV-C

UV-A bestrålingen har den længste bølgelængde og UV-C den korteste. UV-C strålerne filtreres bort af jordens ozonlag. Det sker også for en vis mængde UV-B stråler.

Hvordan fungerer et solarium?
De moderne solarier giver et lys, som i stor udstrækning minder om sollyset. I disse solarier findes to forskellige lyskilder: solrør og højtrykslamper (der oftest bruges til ekstra bruning af ansigtet). Den strøm, der passerer gennem solrøret giver et meget kortvarigt og usynligt UV-C lys i solrørets gasblanding. UV-C lyset stoppes imidlertid af solrørets glas. Inden i solrøret findes der et pulver, som omdanner UV-C lyset til synligt lys og UV-lys. Den største del af energien findes i det område, som giver UV-A lys.

Højtrykslamperne fungerer nogenlunde på samme måde. De er væsentlig mindre i størrelse end solrøret, men har større effekt, som oftest 400 - 1.000 watt.

Tilmeld dig! Log in!