Solskoldning

Solskoldning forårsages af overeksponering af UV-stråler. Hvis du er skoldet, eller hvis din hud bliver tydeligt rød, så hold en pause med solbadningen indtil det rødlige forsvinder. Det værste du kan gøre, er at fortsætte med at udsætte din hud for UV-stråling, når du først er solskoldet.

Hvis du bliver øm eller er skoldet, kan fornemmelsen lindres af en almindelig hovedpinepille som Panodil, Kodimagnyl eller lign. Tag et bad i køligt eller lunkent vand (ikke koldt) i et kvarter, og gentag dette hver anden time i op til 12 timer - dette frigiver varmen fra din hud.

Når varmen er frigivet fra huden, smør dig da ind i en fugtighedscreme - en lotion med aloe vera er at foretrække. Brug ikke oliebaserede produkter, da disse ganske vist køler midlertidigt, men "fanger" varmen i huden. Tommelfingerreglen er, at man først fjerner varmen fra huden og derefter tilfører fugtighed.

Tilmeld dig! Log in!