Solbrændt

Vi nyder alle solen, men det er individuelt, hvordan vi reagerer på dens stråler. Nogle - ofte de af os, der er lyse i huden - skal passe mere på end de, som er lidt mørkere i huden.

Men ét har vi til fælles, og det er, at vi bliver brune ved at opholde os i solen, fordi vores hud danner stoffet melanin. Det er det stof, der gør huden mørkere, og det kan betragtes som hudens egen solbeskyttelse. Og det er derfor, nogle får farve hurtigere end andre - vi danner melanin med forskellig hastighed.

Hvide "pletter" på bagsiden

De hvide "pletter", man ser på skulderblade og ved lænd/balder hos nogle solariedyrkere, opstår pga. trykket fra din kropsvægt, når du ligger i solariet. Når du ligger ned, er blodtilførslen til disse områder ret begrænset, hvilket forårsager pletterne. Sørg derfor for at flytte dig lidt rundt, mens du nyder solen - på den måde undgår du de irriterende solariepletter.

Tilmeld dig! Log in!